Hvis du aldrig har prøvet at gå på et STU-forløb før, har du eller dine forældre sikkert en masse spørgsmål. Vi har forsøgt at gætte os til nogle af dem og skrevet svarene. Hvis du har andre spørgsmål end dem, vi har svaret på, er du naturligvis altid velkommen til at ringe eller kigge forbi. 

Det er kommunalbestyrelsen, der skal godkende den uddannelsesplan, du og dine forældre har lavet i samråd med en UU-vejleder. UU-vejlederen har pligt til at vægte dine ønsker, så tal med ham eller hende og fortæl, hvorfor du godt kunne tænke dig at gå på Birkeskolen.

Når du bliver indskrevet på Birkeskolen, får du en kontaktperson, som du altid kan henvende dig til, og som følger dig i hele forløbet. Du og kontaktpersonen laver i fællesskab en plan for, hvad du skal lære og hvor du kunne tænke dig at komme i praktik, når du når dertil. Med jævne mellemrum tilbydes du en coach-samtale med din kontaktperson, hvor I taler om, hvordan det går med dine mål og om der skal ændres lidt i dem. 

Det ved vi faktisk først, når vi har snakket med dig, for du er selv med til at bestemme det. Det kan være, at der et særligt emne, du godt kan lide. Så vil vi prøve at få det med ind i undervisningen. Det kan også være, at du har et særligt handicap, der gør, at du bedst lærer tingene på en bestemt måde. Så bliver der taget hensyn til det. Der vil både blive undervist i store og små hold. 

Nej det skal du ikke. Fordi undervisningen bliver tilpasset den enkelte elev, vil der ikke være to STU-forløb, der er ens, men vi forsøger at gøre det sådan, at der er lige dele teori, praktik og bevægelse. 

På Birkeskolen synes vi, det er vigtigt, at man har mulighed for at have det sjovt sammen med andre. Derfor er vi i øjeblikket i gang med at finde på en masse fede ting, man kan lave udenfor skoletiden. Det kan være forskellige fritidsaktiviteter som dans eller ridning, eller det kan være aftenkurser, fredagscafé eller weekendture. Vores plan er ikke helt færdig endnu, men når den er, vil du kunne læse om det her. 

Noget der i hvert fald helt sikkert adskiller sig fra andre STU-er er, at du to gange i løbet af din tid på Birkeskolen, har mulighed for at bo en måned på et værelse på Birkebakken eller jobkollegiet, der ligger tæt på skolen. Du bliver ikke overladt til dig selv, for der er hele tiden personale, der kan hjælpe dig, men du kan få hjælp til og en fornemmelse for, hvordan det vil være, når du en dag skal flytte hjemmefra. 

 

Det kan du ved at klikke på linket HER til vejledning om STU